«Det er forbudt vore Brøde i det tabte Land at hejse Dannebroge. Men i Hjærterne dernede lyser de danske Farver renere og klarere end noget andet Steds og maner ind over Grænsen: «Hold Danmarks Flag og Danmarks Navn i Ære, saa vi aldrig skal behøve at skamme os ved Jer.»
Sådan lyder det i Johannes Jørgensens rejseberetning i starten af det 20. århundrede fra det tyske Sønderjylland. Bogen giver et unikt indblik i en svunden tid set med samtidens øjne.
Forfatteren Johannes Jørgensen (1866–1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.
