Anden Mosebog – Bibelen 2020

13Når Gud har overdraget kanaanæernes land til jer, som han har lovet, skal I altid give ham det førstefødte af hankøn fra både dyr og mennesker. Gud skal have alle de førstefødte tyre. Det førstefødte æsel kan du bytte ud med en ged eller et får, men hvis du ikke erstatter det med et andet dyr, skal du brække halsen på det. Alle de førstefødte sønner skal du købe fri ved at give Gud noget andet i stedet for. 14Og når jeres børn spørger, hvorfor I gør sådan, skal I svare: ›Fordi Gud reddede os fra slavelivet i Egypten. 15Da Farao nægtede at lade os rejse, slog Gud alle førstefødte i Egypten ihjel, både mennesker og dyr. Derfor ofrer vi det førstefødte dyr af hankøn til Gud og frikøber de førstefødte af vores sønner.‹ 16I skal bære et tegn på hånden og et mærke i panden for at mindes denne dag, hvor Gud med stor magt førte os ud af Egypten.«

Alle førstefødte mennesker og dyr skal tilhøre mig,« sagde Gud. 3Så talte Moses til israelitterne: »I skal altid mindes denne dag, hvor Gud førte jer ud af Egypten med stor magt, og I undslap livet som slaver. Det gør I ved at lade være med at spise hævet brød, for I skulle så hurtigt afsted, at brødet ikke havde tid til at hæve. 4-5Denne dag, i den første forårsmåned, rejser I afsted, og Gud fører jer nu til kanaanæernes, hittitternes, amoritternes, hivvitternes og jebusitternes land. Det er landet, der flyder med mælk og honning, det land, han har lovet jer. Når I kommer dertil, skal I altid fejre denne dag. 6-7I syv dage må I kun spise uhævet brød, og den syvende dag skal I fejre Gud. Der må ikke være hævet brød eller surdej i huset. 8Den syvende dag siger du til dine børn: ›Vi gør det her for at mindes det, Gud gjorde for os, da vi forlod Egypten.‹ 9I skal bære et tegn på hånden og et mærke på panden til minde om det, for så vil Gud altid være på jeres læber. 10Hold denne tradition hvert år på samme tid

Reglerne er sådan her: Ingen fremmede må spise af påskelammet,« sagde Gud til Moses og Aron. »En slave, der er omskåret, må spise med, men ingen tilflyttere eller nogen af de fremmede, der arbejder for jer. 46I må ikke tage lammet med ud af huset, og I må ikke knuse dets knogler. 47-48Alle israelitter skal holde påske for at ære Gud. Har man en gæst på besøg, som gerne vil deltage i påskemåltidet, skal alle mænd i hans familie omskæres. De skal blive som jer. Kun dem, som er omskårne, må spise med. 49Der gælder kun én lov for alle, der vil høre til israelitterne.«

41Israelitterne havde boet i Egypten i præcis 430 år, da de marcherede ud af landet som Guds eget folk. 42Gud vågede over israelitterne hele natten for at få dem helskindede ud fra Egypten. Og derfor skal israelitterne altid holde sig vågne for Gud påskenat.

22Moses tilkaldte israelitternes ledere. »Hent et lam til jeres familier,« sagde han. »Det skal I slagte. Det er jeres påskelam. Tag så et bundt urter, og dyp det i skålen med blodet fra lammet, og stryg blodet hen over yderdøren. Ingen må forlade huset, før det bliver morgen. 23Når Gud går gennem Egypten for at straffe egypterne, og når han ser blodet på dørene, går han forbi jeres huse. 24-25Sådan skal I og jeres efterkommere gøre til evig tid, også når I kommer til det land, jeg har lovet jer. 26-28Når jeres børn engang spørger jer, hvad det går ud på, så fortæller I, at det er et påskeoffer til Gud, fordi han skånede jer, da han straffede egypterne.«

12Den nat går jeg gennem Egypten og slår alle førstefødte ihjel – både mennesker og dyr. Jeg vil straffe alle egypterne og deres guder. Det er mig, der er Gud! 13Med blodet skal I sætte et tegn på de huse, hvor I bor, for når jeg ser blodet, går jeg forbi. Så bliver I ikke ramt, kun egypterne. 14Denne dag vil for altid blive en mindedag for jer. For evigt skal I fejre den som en fest for Gud. 15-20Fra om aftenen den dag og en uge frem skal det brød, I spiser, udelukkende være uhævet. Sørg for at fjerne al surdej fra jeres hus allerede den første dag, for i denne uge er der dødsstraf for at spise brød, som har haft tid til at hæve med surdej. Det gælder både israelitter og de fremmede, der bor hos jer. Den første og den syvende dag skal desuden være særlige festdage. De dage må I ikke arbejde, og I må kun tilberede så meget mad, som I kan spise. I skal overholde mine regler, for jeg førte jeres folk ud af Egypten som en hær. Generation efter generation skal fejre det for altid.«

1-2»Fra nu af skal denne forårsmåned være den første måned i året for israelitterne,« sagde Gud til Moses og Aron. 3-6»På den tiende dag i denne måned skal hver familie tage et lam eller gedekid. Dyret skal være et år gammelt og fejlfrit. Hvis nogen ikke har et lam eller et gedekid, skal de være fælles med naboen. Beregn efter, hvor meget hver enkelt kan spise. Pas godt på dyrene indtil den fjortende dag, og slagt dem så, når tusmørket falder på. 7-8Steg kødet samme nat, og spis det med det samme med uhævede brød og bitre urter til. Tag noget af blodet, og smør det på yderdørene af de huse, hvor I spiser måltidet. 9I må ikke spise dyret råt eller kogt, det skal være stegt med hoved, skank og indvolde. 10-11I må ikke levne noget af det til om morgenen, I skal spise hurtigt, og I skal være fuldt påklædt og parat til at tage afsted: Kjortlen skal være bundet om hoften, I skal have sandaler på fødderne, og I skal have jeres vandrestav i hånden. Sådan holder man påske for Gud.

Tiende plage: Alle førstefødte skal dø

Niende plage: Et tykt mørke sænker sig

Ottende plage: Græshopper æder alt