Rose og veninderne

Lønneberg.
Blæsten hviner udenfor, og kastanjetræets grene rammer vinduet med små bankelyde. Hun kommer til at tænke på aftenen før. Hun ligger lidt. Men så rejser hun sig bestemt op, tramper hen til klædeskabet og river skabslågen op. Hun tager de sorte jeans ud, en sort trøje, og det store, grønne tørklæde med tern, som hun har fået af sin moster i sommerferien. Før hun går ud på badeværelset, stiller hun sig

Solvejs papir ud og læser: ”Solvej har Morten som nummer ét, Sigurd som nummer to og Lasse som nummer tre.” Hendes stemme lyder trist. Rose bliver bange for, at de skal opdage, at hun er ked af det. Hun smiler, da hun kigger op fra papiret. Men det er kun udenpå.
”Ha, det vidste jeg da godt.” Frida skubber drillende til Solvej, som skubber tilbage og griner.
”Nå, lad os så se, hvad Rose synes!” Frida begynder at folde papiret ud, og Rose ville ønske, at hun kunne skrue tiden tilbage, så hun kunne nå at skrive nogle andre, helt ufarlige navne. Hvorfor har hun ikke tænkt på, at Frida selvfølgelig er vild med Sigurd, og hvorfor i alverden har hun skrevet Emil på? De andre vil bare håne hende, og aftenen