En række noveller om hverdagslivet hos høj og lav i begyndelsen af det 20. århundrede.
Indhold: Omkring Ilden; Landsbybørn; Matthiues Hare; Bagladeren; En Aften i Skovridergaarden; Nummer Sexten; “Adresse-"; Madeira-Cognac; Dagmild Kloster; Natravnen; Det mærkelige fugletræk; Eremitage-Alleen.
Sophus Gustav Bauditz, 1850–1915, forfatter. Født i Århus, hvor han som barn levede et aktivt og muntert friluftsliv, dog afbrudt af krigen i 1864, der bragte en alvor ind i hans liv. Efter at være blevet student rejste han til Kbh. for at studere jura. I storbyen mødte han en række kunstnere, særligt spillede forfatteren Thomas Lange og dennes litterære vægt på samspillet mellem menneske og natur en betydningsfuld rolle for Sophus Bauditz. Han var i en længere årrække ansat ved skolevæsenet; som dansklærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn og som forstander for Det kgl. teaters balletskoles læseskole. I 1896 blev han koledirektør i Kbh., først for de private skoler, siden også for de kommunale. Han var desuden litterær anmelder ved den nationalliberale avis «Fædrelandet”.
I 1873 debuterede han som forfatter med de to små fortællinger «Ved Søen” og “I Skoven”, efterfulgt af flere småbøger, men først med novellecyklussen “Historier fra Skovrider-gaarden” fra 1889 lykkedes det ham at få et egentligt gennembrud. Hans udgivelser er præget af barne- og ungdomsårene i Århus og omegn, men i 1901 supplerede han forfatterskabet med en københavnerroman. Det var dog provinslivet, naturskildringerne og jagt- og friluftshistorierne, der optog ham mest. Derudover skrev han en række småting for teatrene. Sophus Bauditz‘ lette bøger med deres danske stemning og forsonende livssyn skaffede ham en stor læserskare i en tid, hvor dansk litteratur i øvrigt brød nye veje.
