da
Boeken
Antoine de Saint-Exupéry

Postflyveren

“Postflyveren” er fortællingen om den tapre og tænksomme ruteflyver Jaques Bernis og om hans elskede Geneviève, der ramt af en dødelig sorg forlader sin selvoptagne mand for at finde en stakket lykke hos den mand, hvis verden er flyvepladsernes nøgterne pligter og det ensomme liv i luften. Beretningen om kærlighedsmødet mellem kvinden, der kun trives i tryghed, og flyveren, hvis hjem “ligner en perron”, er forlenet med en uendelig følsomhed og efterlader en dirrende tone i læseren sind, medens skildringen af den farlige færd over de lange strækninger under Sydkorset bæres af uforglemmelige naturbilleder og en ejendommelig, på een gang poetisk og usentimental spænding.
“Postflyveren” blev filmatiseret ved sin fremkomst og var de Saint-Exupérys debut- og gennembrudsbog.
Antoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.
I 1929 kom hans første bog, “Postflyveren”, der fulgtes af “Flyveren i natten”, «Blæsten, sandet og stjernerne”, samt “Krigsflyveren”, “Breve til et gidsel” og det beåndede poetiske eventyr “Den lille prins”. Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. efter hans død udkom “Brev til en general” og den store, tankevækkende roman “Citadellet”.
103 afgedrukte pagina’s
Auteursrechteigenaar
Lindhardt og Ringhof
Oorspronkelijke uitgave
2017
Jaar van uitgave
2017
Hebt u het al gelezen? Wat vindt u ervan?
👍👎
fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)