«Engang var han filtret ind i mørkets og uvidenhedens bånd, men takket være en medfødt begavelse og et søgende sind var det lykkedes ham at vikle sig ud af det, som snærede. Han talte om neuroser og om psykoser, om fortrængninger, om hæmninger, om frustrationer, alt sammen på grund af manglende evne eller vilje til kropslig og sjælelig symbiose. Han talte om motivationer og betingede reflekser. Han talte om selve livet, om med eet åbnede hele verden sig for hende».
I novellesamlingen “Den psykologiske elsker” går Angelo Hjort helt tæt på sine figurers psyker og nærstuderer dem, når de kommer under hårdt pres — uden at han mister det skæve ironiske smil i mundvigen.
