Elsbet og Grethe er vant til at drive den af det meste af tiden. De vil nemlig hellere løbe over bakken og besøge Bedstes hyggelige hus end hjælpe mor med de huslige pligter. En dag kommer de to søstre hjem fra skole og finder huset tomt med et middagsbord, der ser ud til at være blevet forladt midt i frokosten. Ude fra haven kan de høre deres spæde søster græde, og deres mor er intet sted at se. Er dette dagen, hvor de to skolepiger endelig må blive voksne?
Marie Bregendahl (1867–1940) blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. «De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85, " skriver hun i forordet.
I bøgerne skildrede hun miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tog en usædvanlig drejning. Som 20-årig blev hun forlovet med en ung bonde, men tog på højskole og blev påvirket af det grundtvigske menneskesyn. Hun mødte desuden Jeppe Aakjær, forelskede sig i ham, brød sin forlovelse med bonden og fulgte med sin nye kærlighed til København. I 1892 oprettede hun for sin arv et pensionat, og året efter blev hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørgede, mens han studerede. De fik en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukkede pensionatet, og Marie forsørgede sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.
Marie tog navnet Bregendahl efter sin fødegård, men blev boende i København resten af sit liv. Hun kunne efterhånden leve af sit forfatterskab.
