Vikingernes helte. Sagn om de nordiske guder

Valhal
Aserne og vanerne

Når Ragnarok kommer, skal aser og einherjer drage sammen ud i kamp; det er derfor, at Odin sørger for at samle alle de største kæmper hos sig i Valhal, men det medfører rigtignok, at hans råd i krigen ikke altid er til at stole på.

Odin er den øverste af alle guder og fader ikke blot til mange af de andre guder, men også til menneskene og alting på Jorden, så mange kalder ham også Alfader.

Ginnungagab hed det store tomrum midt i verden mellem Niflheim i nord og Muspelheim i syd

heltene selv kan finde på at skære næsen af næsvise kvindfolk og kløve hovedskallen på en træl, fordi han stod så godt for et hug med sværdet.

kring – og nu kaldte han Vølund både for lappekonge og alfedrot! Vølund svarede, at han ville sige alt, hvad han ville vide, men på den betingelse at Nidud svor sin dyreste ed på, at han aldrig ville hævne sig på Vølunds brud. Det lovede kongen og fik nu at vide, at det var Bødvild, der var Vølunds brud, at hun bar Vølunds barn under sit hjerte, og at det endda nu var Niduds eneste arving, for de to sønner kunne han finde i asken under essen på Sævarstad, men deres pander havde han kysset, hver gang han havde ført bægeret til munden. Og med de ord fløj Vølund til vejrs.

. Som festen skred frem, fik Erik lirket en af plankerne i væggen løs, inde

Kongen bad så sin dronning sørge for, at den gamle blev god igen; og nu var hun lige så indladende og slesk, som hun før havde været uforskammet.

Men Svava svarede, at da Helge fæstede hende med de røde ringe, gav hun sit hjerte til ham og kun til ham, og aldrig havde hun tænkt at give sin kærlighed til andre.

Frem fløj Mjølner, og det var den, som betalte byggeløn – og det blev hverken sol eller måne!