Mord i Marseille

mindede om hovedpersonen i et absurd teaterstykke de to venner havde set i forbindelse med danskundervisningen i gymnasiet.
Men selvom værelset blev holdt rimeligt rent og lagnerne blev skiftet hver dag, kunne det ikke nægtes at der løb små dyr rundt langs

barbercreme. Det hele virkede forbløffende tungt, som han sad dér med de to udslåede halvdele i håndfladerne. Men det var sikkert gedigent kram, vurderede han.
Bag ved kosten var der stukket et visitkort ned. Han tog kortet

søvnige.
– Det er utroligt med energi han har, ham Diether. Bli’r han aldrig træt?
– Han er alletiders fyr. Han må tjene en helvedes masse penge.
Kristoffers stemme var fuld af beundring.
– Ja, han må have penge som skidt. Jeg så ham gi’ femten mark for en pakke cigaretter