“Bakteriologisk teknik for medicinere” er en lærebog om bakteriologi og teknik for medicinere og veterinære. Bogen rummer kapitler om blandt andet sterilisation, dyrkningsapparater, varmekasser og dyrkning af mikrober under mikroskopet. Carl Julius Salomonsens arbejde har haft afgørende betydning for vores forståelse af bakterier, vira og epidemiske infektionssygdomme og denne udgivelse giver et enestående indblik i lægevidenskabens udvikling i slutningen af 1800-tallet.
Carl Julius Salomonsen (1847–1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum — det senere Medicinsk Museion — og var i årene 1909–1910 rektor ved Københavns Universitet.
Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling «Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger» fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.
