Begrebet narcissisme er blevet lidt slidt i kanterne, ikke desto mindre er det stadig yderst relevant. Det omfatter nemlig nogle meget interessante aspekter ved mennesket i det senmoderne samfund. Bogen aktualiserer begrebet ved at skabe en ny narcissisme— og personlighedsteori.
At vores kultur er narcissistisk, er efterhånden blevet en kliché, der, selv om narcissismebegrebet ikke længere er højeste mode, accepteres som en selvfølgelighed af mange. Hvem er jeg, hvad er mine mål og ønsker i livet, og hvordan spejler og forholder omverdenen sig til min personlighed? Disse er spørgsmål, som direkte eller indirekte fungerer som ledetråde for mange liv. Når svarene på disse spørgsmål ikke synes enkle og ligetil, er det oplagt at søge anerkendelse og bekræftelse hos andre. Men bogen peger på, at den identitet, der søges bekræftet, er en identitet, der ikke findes som noget i den enkeltes psyke eller som en stabil og fast forankret enhed.
Begrebet narcissisme var på mode i 80'erne. Der gøres ikke længere så mange iagttagelser af individ og samfund i en narcissistisk forståelsesramme. Det skyldes ifølge nærværende bog ikke, at begrebet ikke længere er relevant — tværtimod! Bogens formål er derfor at reaktualisere begrebet ved at lave en ny teori, der på den ene side er personlighedspsykologisk, idet den konstruerer en ny personlighedsteori, og på den anden side er socialpsykologisk, idet den via en række eksempler begriber det samfund, der gør denne nye personlighedsforståelse nødvendig.
Bogen diskuterer bl.a. forskelle på begreber som individualisme, egoisme og egocentrisme, og bruger det nye narcissismebegreb som udgangspunkt til at reflektere over forhold som kernefamiliens nedtur, autoritetsløsheden, markedets (arbejds— såvel som forbrugsmarkedet) ændrede betydning for identitetsdannelsen, autoriteternes fald og forestillingen om at være sin egen lykkes smed.
