Den franske statsmand Joseph Fouché spillede en væsentlig rolle i tiden under og efter revolutionen i slutningen af 1700-tallet. Han var frygtet og hadet i sin samtid, men alligevel var han den eneste af de store revolutionsledere, der døde en naturlig død i høj alder.
Stefan Zweigs romanbiografi «Kamæleonen» fortæller historien om manden, som otte gang aflagde troskabsed og brød den igen. Hans skæbne er en af historiens mærkeligste.
Stefan Zweig (1881–1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920‘erne og 30‘erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.
