Ole Sønnichsen

Rejsen til Amerika

  • Ole Jørn Hansenciteerde uit4 jaar geleden
    kunstmuseet ARoS i Aarhus hænger et maleri af Edvard Pedersen fra 1890. Det har titlen »Udvandrere på Larsens Plads« og viser en scene fra havnen i København, hvor en gruppe mennesker gør sig klar til at forlade Danmark og gå om bord på en af Thingvalla-linjens direkte dampere til New York
  • Niels Erik Kjærgaard Andersenciteerde uit4 jaar geleden
    som hjemmets sprog, men derfor vil vi ikke glemme at sætte vor kraft ind på så fuldkomment som muligt at blive herrer over det sprog, hvori vi kan mødes med de andre folk.«
  • Niels Erik Kjærgaard Andersenciteerde uit4 jaar geleden
    Det er vores faste overbevisning, at vi netop er de bedste amerikanske borgere, når vi vedbliver at være danske. Vi vil bevare vort modersmål
  • Niels Erik Kjærgaard Andersenciteerde uit4 jaar geleden
    Deres store evner i forhold til at omstille fredstidsindustrien til en stor krigsmaskine er en af krigens helt store historier og bør udløse stor tak, ikke bare fra alle amerikanere, men også fra de allierede, der var afhængige af vores udstyr. Den indsats var med til at sikre sejren hurtigere og forhindre tabet af utallige, dyrebare amerikanske liv,« skrev præsidenten bl.a.
    William S. Knudsen døde 68 år gammel i 1948, og hans søn, Semon Knudsen, der var født i USA, blev senere chef for Ford – så også på den måde er historien om William S. Knudsen historien om udvandreren, der fik opfyldt sin amerikanske drøm og gav sine børn en anden tilværelse, end den de kunne have fået i Danmark.
  • Niels Erik Kjærgaard Andersenciteerde uit4 jaar geleden
    »Det, Knudsen satte i gang, reddede ikke kun Amerika, men hele den frie verden,« som den amerikanske nyhedsside The Daily Beast skrev for nogle år siden i et tilbageblik på Anden Verdenskrig.
    »Vi vandt, fordi vi druknede fjenden i en produktionslavine, som ingen havde set mage til eller turdet drømme om,« forklarede William S. Knudsen selv efter krigen. Han blev dekoreret med USA’s højeste civile udmærkelse, Distinguished Service Medal, to gange og blev også hyldet af den danske frihedsbevægelse, ligesom han fik tildelt Storkors af Dannebrogordenen.
    Da krigen var slut, og »Big Bill« var tilbage blandt bilerne i Detroit, skrev præsident Harry S. Truman et personligt takkebrev til danskeren.
    »Nu, hvor De vender tilbage til Deres civile liv, vil jeg udtrykke min taknemmelighed for den udsøgte indsats, De har ydet for Deres land under krigen. Deres store evner i forhold til at omstille fredstidsindustrien til en stor krigsmaskine er en af krigens helt store historier og bør udløse stor tak, ikke bare fra alle amerikanere, men også fra de allierede, der var afhængige af vores udstyr.
  • Niels Erik Kjærgaard Andersenciteerde uit4 jaar geleden
    1921 røg Knudsen uklar med Henry Ford og blev i stedet leder af Chevrolet-afdelingen hos General Motors. Og han nåede helt til tops, da han i 1937 blev øverste chef for General Motors, der på daværende tidspunkt var en af verdens største industrivirksomheder med 230.000 arbejdere. Knudsen var en af Amerikas 10 bedst lønnede chefer med en årsløn på 300.000 dollars og sad trygt og godt i chefstolen. Alligevel var han ikke i tvivl, da præsident Franklin D. Roosevelt i 1940 bad ham om at komme til Washington og være ansvarlig for den amerikanske produktion af krigsudstyr – heller ikke selv om lønnen kun var symbolsk med en dollar om året.
    Roosevelt var presset af det faktum, at amerikanerne var langt efter tyskernes heftige produktion af ubåde, kanoner og fly. Han spurgte derfor en af sine rådgivere, Bernard Baruch, hvem han skulle overlade krigsproduktionen til, og denne svarede:
    »Nummer et er Knudsen. Nummer to er Knudsen. Og nummer tre er også Knudsen.«
    Under Anden Verdenskrig stod William S. Knudsen således i spidsen for de 11 millioner amerikanske arbejdere på 1.200 fabrikker, der blev omstillet til krigsproduktion fra at have produceret alt fra biler over køleskabe til radioer og landbrugsmaskiner. Bilproducenterne gik på opfordring fra William Knudsen forrest i omstillingen, og snart var bilbyen Detroit omdøbt til »Demokratiets arsenal«. Knudsen blev som den første og hidtil eneste civile amerikaner udnævnt til Lieutenant General og satte skik på krigsmaskinen, der fx gik fra at producere 7.000 fly i 1939 til 100.000 i 1944. Med Knudsen i spidsen tog det således kun halvandet år at opbygge en produktionskapacitet, det havde taget Tyskland fem år at opnå. På den måde ud-producerede USA sine fjender, og det var med til at vinde krigen for de allierede.
  • Niels Erik Kjærgaard Andersenciteerde uit4 jaar geleden
    Og den mest glemte af alle danskere, der nåede til tops, er måske også den mest magtfulde – nemlig William S. Knudsen fra København, der udvandrede i 1900 og endte i spidsen for opbygningen af den amerikanske krigsmaskine under Anden Verdenskrig. »Big Bill«, som han blev kaldt, kom i 1911 ind i Ford-koncernen og blev hurtigt produktionschef, bl.a. for den legendariske Ford T-model og senere også for Fords produktion af krigsmateriel under Første Verdenskrig. Hos Ford blev William S. Knudsen ekspert i masseproduktion, og han var berømt og berygtet for at kunne råbe »Skynd jer!« ud i produktionshallen på 15 forskellige sprog. Siden stod han også for Fords ekspansion i Europa, hvor han var ansvarlig for igangsætningen af nye produktionslinjer, bl.a. i Danmark. Knudsen regnes i dag for den tids store masseproduktions-geni, og han var den første, der lykkedes med at producere 1.000.000 biler om året hos Ford. Faktisk var hans indsats hos Ford så stor, at han regnes for en af de væsentligste grunde til, at Ford i perioden øgede sin omsætning fra 89 millioner dollars til 687 millioner dollars.
  • Ole Jørn Hansenciteerde uit4 jaar geleden
    Maleriet er ganske symbolsk for den måde, udvandringen fra Danmark til Amerika foregik på fra omkring 1850 og frem til afslutningen af Første Verdenskrig i 1918. Hen over de 70 år forlod op mod 350.000 danskere landet for at slå sig ned i Amerika
fb2epub
Sleep je bestanden hiernaartoe (maximaal 5 per keer)