”For tre måneder siden var jeg sikker på, at jeg ikke kunne blive gravid. Bagefter var jeg sikker på, at aborten var forløbet, som den skulle, og at jeg igen var alene i min krop. I begge tilfælde tog jeg fejl.”
Lios krop er hendes mareridt, det kan kæresten Max ikke ændre på. Da hun bliver gravid ved et uheld, stirrer hun vantro på den positive test. Det er ikke kun, fordi en som hende da umuligt kan blive gravid, men fordi det virker som enden på en møjsommeligt oparbejdet normalitet i hendes liv. Hun kan ikke fortælle Max om graviditeten og heller ikke afslutte den. Mens barnet vokser i Lios mave, trænger minderne sig på: om hendes kolde mor, hendes hjælpeløse far og alt det andet, hun helst vil glemme. For første gang ser hun fortiden i øjnene — og risikerer, at alting ramler sammen.
Skarpsindigt, rørende og med masser af humor fortæller Caroline Schmitt om sår på sjæl og krop og om den komplicerede kærlighed. Men mest af alt fortæller hun en historie om en stor frigørelse.
