Åbne breve til alle og enhver

Vejen er nær, men mennesker søger den fjernt. Den er i lette ting, men menneskene søger den i vanskelige ting«.

Måske er vor nægtelse af at se virkeligheden i øjnene det eneste onde, vi plages af, og hele resten kun bedrag og vrangforestillinger.

Efter min mening fremhæves det for tit, at vi lærer gennem sorg og lidelse. Jeg nægter ikke, at dette er sandt, men jeg mener, at vi også lærer, og måske mere varigt, gennem øjeblikkes glæde, salighed, ekstase. Kamp har sin vigtighed, men vi er tilbøjelige til at overvurdere den. Harmoni, afklarethed, salighed, kommer ikke af kamp, men af overgivelse.

Nej, den potentielle Buddha eksisterer allerede i synderen; hans fremtid er der allerede.

Man kunne formulere det meget stærkere. Ikke blot er de mentalt hungrende, de er emotionelt og åndeligt invaliderede.

Verdens masser er mentalt hungrende

Enhver stor vismand har hævdet, at det er umuligt at meddele visdom til andre. Og det er visdom, vi har brug for, ikke mere viden eller endda »bedre viden«. Vi behøver livsvisdom, hvilket er en art viden, som kun indviede hidtil har besiddet.

dræb den forgæves stræben. Anbring ikke Buddhaen (eller Jesus) hinsides, uden for dig selv. Erkend ham i dig selv. Vær det, du er, og vær det fuldstændigt.

Mennesket, et helt igennem korsfæstet væsen, vælger at rotere på håbets og længslens hjul.

At fordømme samfundets hele struktur smager af sindssyge. Og det gælder da specielt, når der ikke foreslås noget konkret, noget, som blot har en svag lighed med et universalmiddel.