Sigge skriver på en afhandling om Eyvind Johnson. Ulla samler briller ind til at sende til Rumænien. Kajan står på Norrmalmstorg med en indsamlingsbøsse til fordel for Bosniens kvinder og børn. Blenda sidder i Rinkeby og lapper et stykke historisk silkestof sammen der er ved at falde fra hinanden, og Sylvia leder efter kulturarven i mudderet under en kælder i Gamla Stan. Den gamle Oda samler dem til møder. Engang var de en syklub. Nu fører de samtaler i en ond tid.
Men hjælper det at føre samtaler?
Sigge begynder at synes det lyder som når pigesopraner øver sig i julesange. Eller som romaner af Eyvind Johnson. Det er kønt, men det ændrer ikke ved noget. I Europa er der krig.
“Kerstin Ekman skriver Norden ind i verdenslitteraturen.” – Niels Frid-Nielsen, Aktuelt.
«Gør mig levende igen er en af de rigeste romaner, jeg længe har læst.» – Ejgil Søholm, Jyllands-Posten.
