Kærligheden, kildevandet… og det blå ocean

Man kommer hjem i en taxi fra lufthavnen, stikker nøglen i sin gadedør og træder lige så stille ind i den virkelighed, man forlod for nogle uger siden, og har måske fået nogle fine ferieminder, helt fint, men den store rejse bliver det aldrig, eller en dannelsesrejse, for det bliver det først, når man opdager sin egen sårbarhed: at man måske har lidt et tab medens man var borte, eller mistet nogle illusioner, fordi man er blevet klogere eller dummere på noget, man egentlig troede man var god til.
At rejse er helt ind til benet, at man oplever at livet kan leves på en anden måde end den, man er opdraget til, at verden opfattes og forstås helt anderledes end den måde, man selv gør det på, at lykkebegreberne er nogle andre, at kærligheden til forældre, ægtemand eller børn har en helt anden farve end dér hvor man selv kommer fra. At der er andre guder til i verden, med andre værdier på læberne … at døden er anderledes på Sri Lanka end herhjemme

Det tager måneder eller år at opleve og iagttage en virkelig vild sumatratiger, og da er vores unge rejsende allerede på vej jorden rundt for anden gang i en flyvemaskine. På den måde kan man også sige, at verden for en gangs skyld er retfærdig, fordi stederne ikke fravristes deres hemmeligheder uden at man først skal gøre et gedigent rejsearbejde.

Livet er der hvor du befinder dig, og ikke derhjemme …