På Valentinsdag den 14. februar 1989 blev Salman Rushdie ringet op af en journalist fra BBC, som fortalte ham, at han var blevet ’dømt til døden’ af Ayatollah Khomeini. Det var første gang, at forfatteren hørte ordet 'fatwa'. Og hans forbrydelse? Han havde skrevet en roman med titlen DE SATANISKE VERS, som blev beskyldt for at være ’imod islam, profeten og Koranen’.

Således begynder den ganske særlige historie om en forfatter, der måtte gå under jorden og flytte fra hus til hus, under konstant overvågning af bevæbnede politifolk, som skulle beskytte ham. Han blev bedt om at vælge et dæknavn, som politiet kunne bruge i sin omtale af ham. Han tænkte på de forfattere, han holdt af og en kombination af deres navne. Da slog det ham: Conrad og Tjekhov – JOSEPH ANTON.
Hvordan kan en forfatter og hans familie leve i over ni år med en dødstrussel inde på livet? Hvordan kan han fortsætte med at arbejde? Hvordan med forelskelse og det modsatte? Hvordan trænger desperationen sig ind i hans tanker og former dem og hans handlinger; hvordan og hvorfor mister han fodfæstet; hvordan lærer han at slå igen? Rushdie fortæller for første gang hele sin historie i disse bemærkelsesværdige erindringer. Det er fortællingen om en altafgørende kamp for ytringsfriheden i vor tid. Han fortæller om de til tider barske og til tider komiske vilkår, der er gældende, når man bor sammen med bevæbnede politifolk samt om de tætte bånd, han knyttede med sine beskyttere. Han fortæller om sin kamp for støtte og forståelse fra regeringer, chefer for efterretningsvæsner, forlæggere, journalister og andre forfattere; og om hvordan han genvandt sin frihed.

Det er en usædvanlig åben og ærlig, medrivende, provokerende, rørende og livsvigtig bog. For det der skete for Salman Rushdie var første akt i et drama, som til stadighed udfolder sig et eller andet sted i verden lige nu.

Læs mere om forfatteren, Salman Rushdie.

Boeken op de boekenplank “RaSoul” van Simin Moosavi