Professor Carl Julius Salomonsens bog “Menneskets dyriske snyltere” behandler de større og mindre snyltere, der kan leve af, i og på menneskekroppen. Bogen er skrevet til brug i undervisningen på universitetet, og selvom mange teorier og påstande er blevet modbevist siden bogens udgivelse i 1913, fungerer den stadig som et spændende historisk dokument over bakteriologien og lægevidenskabens standpunkter i starten af 1900-tallet.
Carl Julius Salomonsen (1847–1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum — det senere Medicinsk Museion — og var i årene 1909–1910 rektor ved Københavns Universitet.
Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling «Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger» fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.
