Af sted, til stede

højt, også om natten, de lød helt op i mit værelse, for hver time blev jeg mere søvnløs, hele natten handlede om at jeg skulle sørge for at sove før de slog igen. Det lykkedes ikke. Det blev til glashuset, men nu med noget at ligge på, og hunden lå ved siden af mig. Dejlige nætter, jeg drømte vilde ting som da jeg var ung, om at flyve, om at svømme, om at elske og blive svigtet og græde, om lusk og svig, om at være spion, om at være barn, om min unge mor og om min gamle mor og om at hun pludselig var død og skulle begraves og aldrig nogen forklaring fik man. Hver morgen vågnede jeg svedende og blev liggende for at blive i drømmene; der var ikke noget ved at stå op. Min far var tavs og læste om ure på nettet, nu bestilte han dem der.

jeg ved ikke rigtig hvor de er kommet fra, men jeg bærer dem som et barn på armen da vi går ud i solskinnet, det lufter stadig, vinden tager i håret og i cellofanen om blomsterne. Duften af liljer.

Gennem dette gardin så jeg hele den dag. Jeg var ikke med. Jeg var med. Sådan var min skoletid. Med, men ikke med. Men det var der ikke noget forkert ved. Sidelinjen var et sted at være, jeg udfyldte en plads. Min yndlingslæsning var en overgang