Af sted, til stede

højt, også om natten, de lød helt op i mit værelse, for hver time blev jeg mere søvnløs, hele natten handlede om at jeg skulle sørge for at sove før de slog igen. Det lykkedes ikke. Det blev til glashuset, men nu med noget at ligge på, og hunden lå ved siden af mig. Dejlige nætter, jeg drømte vilde ting som da jeg var ung, om at flyve, om at svømme, om at elske og blive svigtet og græde, om lusk og svig, om at være spion, om at være barn, om min unge mor og om min gamle mor og om at hun pludselig var død og skulle begraves og aldrig nogen forklaring fik man. Hver morgen vågnede jeg svedende og blev liggende for at blive i drømmene; der var ikke noget ved at stå op. Min far var tavs og læste om ure på nettet, nu bestilte han dem der.

jeg ved ikke rigtig hvor de er kommet fra, men jeg bærer dem som et barn på armen da vi går ud i solskinnet, det lufter stadig, vinden tager i håret og i cellofanen om blomsterne. Duften af liljer.

Gennem dette gardin så jeg hele den dag. Jeg var ikke med. Jeg var med. Sådan var min skoletid. Med, men ikke med. Men det var der ikke noget forkert ved. Sidelinjen var et sted at være, jeg udfyldte en plads. Min yndlingslæsning var en overgang

Hvorfor var jeg så hæmmet? De andre i kollektivet løb aldrig bort, de både tog bad og sked sammen, og jeg var på evig flugt fra dem alle sammen, underligt uvasket og med forstoppelse.

jeg Ville gerne høre deres historier, jeg ønskede tit, jeg selv var blevet født, da de blev født, jeg følte mig malplaceret alle andre steder. Men nu følte jeg mig også malplaceret her og kunne ikke se mig placeret i mit nye liv.

Søen var grå og mat, nede i den anden ende, henne over skråningen med rigmandsvillaerne, var der en lys plet på himlen. Måske var det ved at klare op? E

Det kradsede. Jeg havde før sovet på sådan et sæde, men dengang mens toget kørte sydpå og duvede én i søvn og bremsede hvinende og vækkede én.

kuffen finder jeg affaldsposer og går alligevel ind i stuen, hvad vil det også sige at være lykkelig, det er jo bare et ord, men rod er håndgribeligt. Der skal ryddes op, og jeg tager mig god tid. Jeg fjerner de tomme flasker. Tager glas og askebæger og skåle med ud og stiller ved vasken. Tømmer alt. Skyller af. Stiller i opvaskemaskinen. Vrider en karklud op og går ind og tørrer efter. Fejer glasskår op på fejebakken. Hælder det i en pose for sig. Stiller affald og flaskepose ud på bagtrappen.

De har drukket, for bordet er fuldt af tomme flasker, og røget, for askebægeret er overfyldt, der ligger aske og et enkelt skod ved siden af.

Det mener Hubert også. Han har ondt af hende, fordi hun er blevet sådan en kold skid, når hun nu var så sød, da hun var sytten. Og det er selvfølgelig hende på sytten, han kysser