Sødalsfolkene 1–4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.
Nogle af personerne optræder ofte, og en af dem er provsten. I Sødalsfolkene 3 tager provsten affære, da en dreng af fordrukne forældre bliver så vred over sin mors drikkelag, at han smadrer dunken med brændevin, så hans mor falder og dør. Provsten sørger for, at drengen kommer til at tjene hos gode mennesker.
Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. «De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85, " skriver hun i forordet.
Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1890. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.
Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.
